Indlæser Begivenheder

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en eftermiddag med smuk musik og hyggelig stemning i gårdhaven.

Ikke den første indskydelse, men den næste. Ikke det første rum, men det andet. Når man ikke følger den første indskydelse, vokser reaktionstiden, og rummet omkring tankerne bliver større.

Den nye danske duo Det Andet Rum dyrker øjebliksbilleder, stemninger og portrætter, i ønsket om at skabe plads til eftertænksomhed og fordybelse. Det melodiøse og fortællende kommer fra Morten Jacobsens elbas, der med et væld af pedaler væver sangene op som et patchwork af bas-sekvenser, og Kristoffer Tophøjs beat-orienterede trommespil enten kommenterer på eller fletter sig ind i det hele billede. Både i studiet og til duoens koncerter er musikken lige dele fri improvisation og fast form.

“… Og det er ikke et lukket rum. Ikke et lukket selskab. Det Andet Rum gør dig verdensåben og er som sådan mere et middel til udsyn end en opmærksomhedskrævende genstand i sig selv. … Mens jeg sidder her i sommersolen, er jeg lykkelig for, at jeg fandt Det Andet Rum og gik derind.” Tue Kofoed-Enevoldsen, vært på podcasten Filosofisk Folkeparti.

Billetter:

  • Koncertbillet: 100 kr.
  • Koncertbillet inkl. 1 sandwich: 150 kr.

Praktisk information:

  • Kun 75 billetter – først til mølle
  • Dørene åbner kl. 13.30
  • Koncertstart kl. 14.00

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Koncert / Det Andet Rum
100,00 kr.
Koncert / Det Andet Rum inkl. 1 sandwich
150,00 kr.
Go to Top