Indlæser Begivenheder

DET HER GLÆDER VI OS TIL!
I forbindelse med Aftensalg i Holbæk byder vi på en helt særlig aften hos Bogart Bogcafé & Bacall Vinbar!

Vi har nemlig inviteret den talentfulde Vincent Ryder, der sammen med guitarlegenden Aske Jacoby sørger for musikalsk magi midt i Holbæk Bymidte.
Kig forbi scenen foran Bogart Bogcafé & Bacall Vinbar, Smedelundsgade 32 – snup en kop kaffe  , et glas vin  , en kold øl   eller et glas champagne  , og nyd en aften fyldt med livemusik, hygge og fantastisk stemning.
Vi anbefaler, at I kommer i god tid, hvis I ønsker at sidde ned under koncerten, da vi har begrænset antal siddepladser. Ståpladser er der heldigvis masser af!

VINCENT RYDER LIVE 2025
21-årige Vincent Ryder, stjerneskuddet fra Generation Z, spiller koncerter i Danmark hele 2024-2025!
Hvis Bowie og Prince havde fået et kærlighedsbarn, ville det lyde som danske Vincent Ryder. Den unge musiker er en kompromisløs og følsom rebel anno NU. Den 13.10.2023 udkom hans debutalbum ’The End of The World on TV’ og 04.04.2025 udkom så albummet ’Way Too Quiet’. Begge albums er en del af den ’Dommedags-trilogi’ Vincent Ryder har i støbeskeen! Del tre udkommer 2027.
Musikken betegner Vincent selv som apokalyptisk protestpop, neo-glam og artrock: en unik blanding af rock, funk, cabaretmusik, metal og ballader.
Om albummet skriver anmelderne bl.a:
“Vincent Ryder synger med sin karakteristiske lyse stemme bedre end nogensinde før. Han har fået skabt et sammenhængende, varieret og meget lytteværdigt album, der både vidner om stor traditionsbevidsthed og en stor moderne skaberkraft, som giver anledning til forhåbninger om store bedrifter i de kommende år. Way too quiet er svær at komme uden om.” – CAPAC Musikblog
” ‘Way Too Quiet‘ easily earns a solid 5-of-6 Latebar clovers. However, I’ll grant the album the sixth clover for bravery and boldness.
I so wish more young artists would break free from the algorithmic format tyranny and conform business structures ruling popular music today. And I wish more labels would dare challenge the status quo and keep music an ever developing art form.
Art is, after all, breaking rules and challenge what is known already. And Vincent Ryder is right here; guiding the way. Bravo and thank you!” – Latebar music blog
„Vincent Ryder kan gå hen og blive det, man kalder et fænomen“ – GAFFA
„En af de mest modne og modige debutudgivelser i dette årti“ – Side33
„Han er afgjort en af morgendagens stjerner“ – Loftskammer
„Stærkt hypnotiserende og tryllebindende soundtrack“ – MusicAndConcertsxp
„Med sine kompromisløse tekster og undersøgende ørehængere leverer Vincent Ryder et håb for fremtiden. Usleben og talentfuld er Vincent Ryder den helt unge generations nye stemme“ – POV.International

Go to Top