Indlæser Begivenheder

EVENTET ER AFLYST PGA SYGDOM
Køb billet til eventet enten den 19/11 eller 17/12

Carsten Islington inviterer til en ny aften i serien Whisky, kaffe og tvivlsomme kvinder. Der vil være nye historier og ingen gentagelser.

Sted
Eventet finder sted i Bacall Vinbar (Smedelundsgade 32B, Holbæk).

Tidspunkt
Showet starter kl. 19.00.
Dørene åbner kl. 18.00, så der er god tid til at bestille og nyde mad og drikke inden showet.

Bar og pause
Baren holder åbent for både spisekort og vinkort under hele eventet.
Der vil være en pause undervejs i showet.

Billetter
Entré inkl. 1 glas vin: 225 kr.
Entré inkl. 1 glas vin + charcuteri: 395 kr.

Om Carsten Islington
Carsten Islington, kendt fra både radio og TV, er en vaskeægte storyteller og komiker for voksne.

Med en stemme som en lun efterårssweater og et enestående nærvær tager han publikum med på en rejse gennem morsomme, rørende og ærlige historier fra sit eget liv.

Hans fortællinger spænder fra den første uskyldige kærlighed til skæve karakterer og hårdtslående kvinder fra Vesterbro – samt oplevelser som borebisse i Sahara, trucker i Australien og dørmand på byens skumleste barer.

Historierne er rå, ægte og fulde af humor, selvironi og livsmod. Carsten tryllebinder sit publikum med underfundige historier med både start, midte og slutning – altid leveret med et glimt i øjet og en dyb kærlighed til livet.

Pladserne er begrænsede, så skynd jer at sikre billetter til en aften fyldt med grin, varme og historier, der går lige i hjertet.

Go to Top